Kostvejledning
En professionel vejledning, der tager hensyn til dine personlige behov og de biologiske mekanismer og bruger de seneste forskningsresultater inden for ernæringsfysiologi.
Kostens sammensætning og fødevarer af god kvalitet kan suppleres med midlertidige tilskud af godkendte vitaminer og mineraler, essentielle fedtsyrer og effektive naturlægemidler. Du får viden og inspiration til at gøre sund, velsmagende og varieret mad en del af din livsstil.
Læs om
- hvad en kostomlægning kan hjælpe dig med
- vægttab og motivation
- hvad du gerne må
- hvad du ikke behøver.
Kostomlægning kan bl.a. hjælpe dig med
- træthed, udmattelse og stress
- nedsat immunforsvar med hyppige infektioner
- problemer med fordøjelsen, f.eks. mavesår, nervøs tyktarm, forstoppelse og diarré
- ustabilt blodsukker og dermed indre uro, træthed, hovedpine og mathed
- over- og undervægt
- vægttab og motivation
- hjerte-kredsløbsproblemer og forhøjet kolesteroltal
- type 2-diabetes (gammelmandssukkersyge)
- gigt og andre såkaldte autoimmune sygdomme.
Sådan foregår en kostvejledning
Du udfylder et spørgeskema og skriver maddagbog over fire dage, fordi en god vejledning handler om dig, dine vaner og behov. Herefter samarbejder vi tæt om at lægge en kostplan, der skal være realistisk i forhold til lyst, madvaner, økonomi og tid og samtidig tiltrækkende og appetitvækkende. De skrappe kure er kun noget, vi kan straffe os selv med, så dem glemmer vi alt om. Vejledningen varer ca. halvanden time og skal senere følges op. Du hverken kan eller skal omlægge dine kost- og livsvaner for hurtigt, du skal forbedre din livskvalitet med glæde.
Vægttab og motivation Vi kan have et forløb, hvor du følges med kostvejledning, støtte, opmuntring og regelmæssige kontrolvejninger. Vi arbejder med motivation og vægttab ud fra din personlige målsætning. Du får inspiration til lækker varieret kost, der får din energi op og din vægt ned.
Maden skal være lækker og indbydende, og du skal have dine behov for næringsstoffer dækket.
Du må gerne ...
- spise groft brød, ris, pasta og kartofler
- spise sunde fedtstoffer
- få god og lækker mad
- spise dig mæt
- glæde dig selv med et glas vin til maden ved særlige lejligheder.
Du skal ikke ...
- forsage nydelse
- "tælle brikker", point eller kalorier
- veje maden
- spise pulverkure og uvirksomme kosttilskud
- udregne fedtenergiprocenter.
Læs mere om ernæringsterapi på www.fadk.dk.
Læs mere om Danish Nutrition Academy: en proffesionel online kostvejlederuddannelse på www.dnaaps.dk
|
|
| Uddrag fra kundeundersøgelser:
"Når kaffe og cola ikke længere er et must for at holde sig vågen, ved man, at man er nået langt"
"Kostvejledning har betydet færre og kortere sygdomsperioder"
"Jeg føler mig meget friskere og har meget mere energi, jeg kan også mærke det på min astma, jeg har ikke været forkølet, og så har der endda været influenzaepidemi, hvor jeg normalt bliver ramt"
"Grunden til, at jeg startede på sundhedsprojektet, var en udtalt mangel på energi i hverdagen. I samarbejde med Pia fik jeg gennem kostvejledning og tilskud af forskellig art vendt kurven. Min dagligdag fungerer meget bedre. Samtidig har jeg tabt mig 17 kg. Indtil videre."
|
|
|