Forside | Profil | Behandlinger | Firmarådgivning | Foredrag/kurser | Referencer | Kontakt
Tidlig indsats ved sygdom
Antistress
Sundheds- ordninger
Helbredstjek
Sund mad i kantinen

Antistress

Stress manifesterer sig på vidt forskellige måder. Vi har hver vores individuelle tærskel og personlige måde at reagere på. Jeg kan være den enkelte medarbejders personlige sparringspartner og kan hjælpe vedkommende med at ”vende bøtten" ved en målrettet indsats på flere fronter.

Læs om, hvordan medarbejderen får

  • klarlagt, hvad der stresser vedkommende
  • en personlig handlingsplan
  • overskud til at håndtere problemer
  • gjort noget godt for sin krop.


WHO forudser, at depressioner som følge af stress vil være den næststørste sygdom i 2020. Jeg kan være medarbejderens personlige sparringspartner og kan hjælpe dig med at ”vende bøtten" ved en målrettet indsats på flere fronter. Forudsætningen for succes ligger i, at det er udfra netop dine specielle behov, og hvad du magter.

Stresshåndtering
Med udgangspunkt i medarbejderens hverdag og oplevelse sætter vi fokus på

  • at identificere og prioritere det, der stresser medarbejderen
  • at lave en personlig målsætning og handlingsplan
  • at finde de strategier, der skal til, så vedkommende kan tackle stress og opbygge sine ressourcer
  • at medarbejderen får overblik, kan prioritere og få en helhedsforståelse, som fører til handling.

Det kan være, at medarbejderen skal være bedre til at sætte grænser, måske har vedkommende behov for teknikker, der kan hjælpe ham eller hende til at slappe af i hovedet - eller måske kan NLP, visualisering eller meditation være nyttigt. Der findes mange andre muligheder, men det gælder om at finde den rette til den enkelte.

Kroppen skal med
Hvis medarbejderen har stresssymptomer, følger der ofte fysiske symptomer og skavanker med. Hvis man har det fysisk dårligt, får man det sandsynligvis også mentalt dårligt. Omvendt: Har man det mentalt dårligt, får man sandsynligvis også det fysisk dårligt.

Medarbejderen får overskud til at håndtere problemer ved at bygge sin fysiske tilstand op. Byggestenene kan f.eks. være massage og zonetrapi.

Massage og zonetrapi
Massage og zonetrapi kan hjælpe til at "skifte gear" og komme i en tilstand, hvor man lader krop og sind op.

Blid massage eller zoneterapi frigør spændinger. Velduftende æteriske olier og afspændende musik gør én afslappet. Hjernebølgefrekvensen sænkes til alfa; der er vi, når vi dagdrømmer og får kreative ideer, men har ro i hovedet.

Massage og zoneterapi kan også hjælpe kroppen til at reparere følgevirkninger af stress, f.eks. hovedpine, muskelspændinger, træthed, nedslidt immunforsvar og dårlig fordøjelse.

Kostvejledning
Kronisk stress dræner kroppen for næringsstoffer. Når man får en optimal, nærende kost opbygger man dine fysiske og psykiske ressourcer. Det virker ved problemer med f.eks. træthed, immunforsvar, forhøjet kolesterol eller blodsukker, fordøjelsen eller andet.

Jeg kan arbejde med denne problematik ud fra en ernæringsterapeutisk synsvinkel. Det sker i medarbejderens eget tempo, for kostomlægning må ikke blive en stressfaktor, men give mærkbare resultater.

Motion
Motion forhøjer kroppens stresstærskel, frigør ophobet adrenalin, øger vores præstationskraft og er i passende mængder gavnlig for alle psykiske og fysiske processer. Sammen med medarbejderen finder jeg en motionsform, vedkommende kan have det sjovt med - for sjovt skal det være.

Uddrag fra kundeundersøgelser:

"Jeg er blevet bedre til at håndtere stress"

"Selve sessionen i sig selv er afstressende, man svæver derfra og kan klare hvad som helst. Men Pias hjælp til selvhjælp er det der virker bedst i længden"

"Jeg startede midt i en personlig krise, mit stressniveau var højt, alt virkede uoverskueligt, og mine sygedage lå på alarmerede tal. Min chef overtalte mig til at få en tid hos Pia, så jeg kunne blive bedre til at passe på mig selv. Jeg har nu lært, hvad der skal til for at vende den rigtige vej igen. Jeg har haft stor gavn af mine tider med Pia, både hvad sygedage angår og personlig velfærd, og har nu mere overskud til at involvere mig mere i mit arbejde og komme med initiativer"


Læs mere:
Massage
Zoneterapi
Kostvejledning
Foredrag om stress