Helbredstjek
Forhøjet blodtryk, kolesteroltal og blodsukker er meget farligt for helbredet, hvis det ikke opdages og behandles. Jeg tester medarbejdere i risikogrupper og videresender til lægelig udredning og behandling. Derefter tilbyder jeg opfølgningssamtale, kostvejledning og evt. forebyggende behandling. Jeg screener for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, type 2-diabetes og overvægt.
Læs om
- forhøjet blodtryk
- forhøjet kolesteroltal
- type 2-diabetes.
Forhøjet blodtryk
Ca. hver 20. dansker går rundt med et forhøjet blodtryk (mere end 140/90), som ikke behandles. 5.000 danskere får hvert år hjerneblødning p.g.a. ubehandlet højt blodtryk.
Forhøjet kolesteroltal
Kolesterol er en naturlig byggesten, som indgår i alle celler. Der findes tre slags kolesterol: HDL (den hjertevenlige), LDL (den lede) og VLDL (den virkeligt lede). Er kolesteroltallet forhøjet, aflejres kolesterolet som belægninger i blodårerne.
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes blev tidligere kaldt "gammelmandssukkersyge". Flere og flere får type 2-diabetes og i stadig yngre alder. Mindst 100.000 har sygdommen uden af vide det. Halvdelen af dem, der får konstateret type 2-diabetes, har allerede fået skader på kredsløb og øjne, inden de kommer i behandling. Danmark har således europarekord i antallet af mænd, der dør af type 2-diabetes.
Sammenhænge mellem de tre lidelser
Jeg har nedenfor vist en skematisk oversigt over den komplekse sammenhæng, der er mellem de en række lidelser, og hvordan de indbyrdes forstærker hinanden i et net vævet af risikofaktorer, årsagssammenhænge og følgesygdomme.
Hvis man opdager en lidelse, kan man altså meget vel spares for en hel række følgevirkninger og komplikationer fra andre lidelser. Hvis man ikke får opdaget en af lidelserne i tide, kan man få en uheldig følgevirkning ved f.eks. at have type 2-diabetes, idet denne sygdom samtidig øger risikoen for at få forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, som igen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper.
Derfor er det en rigtig god ide at få tjekket disse ting, hvis man er i en risikogruppe, så det ikke når at udvikle sig til alvorlig sygdom! Se nedenstående skema for risikofaktorer.
|
Forhøjet blodtryk |
Forhøjet kolesteroltal |
Type 2-diabetes |
| Fælles symptomer |
Symptomerne er diffuse og ukarakteristiske, og man mærker dem måske ikke. Derfor opdages disse lidelser ofte først, når der er kommet følgesygdomme til. |
| Symptomer |
Hovedpine
Svimmelhed
Træthed |
Hvid-gule plamager omkring øjnene |
Hyppig vandladning
Tørst
Kløe i skridtet |
| Risikofaktorer |
Overvægt
Arvelig disposition
Rygning
Manglende motion Forhøjet kolesteroltal
Alder over 50
Højt alkoholforbrug
Salt/fed mad |
Overvægt
Arvelig disposition
Rygning
Manglende motion
Forhøjet blodtryk
Åreforkalkning |
Overvægt
Arvelig disposition
Graviditetsdiabetes |
| Følgesygdomme |
Åreforforkalkning
Blodpropper
Hjertesygdomme
Hjerneblødning
Nyreskader |
Åreforkalkning
Blodpropper
Hjertesygdomme
Forhøjet blodtryk |
Åreforkalkning
Blodpropper
Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal
|
|
|