Tidlig indsats ved sygdom
Mange virksomheder, kommuner og faglige organisationer har fokus på virksomhedens sociale ansvar og det rummelige arbejdsmarked. Projektet "Tidlig indsats ved sygdom" kan bruges som et redskab til at fastholde medarbejdere ved langtidssygdom.
Læs om, hvordan medarbejderne får
- skræddersyet hjælp til at bryde den onde helbredscirkel
- relevant behandling og vejledning
- individuel støtte gennem hele forløbet
- forpligtende aftaler og evaluering af forløbet.
Tidlig indsats ved sygdom
Tidlig indsats ved sygdom forebygger langtidssygdom, så virksomheden ikke skal undvære en værdifuld medarbejder.
Ræk dine medarbejdere en hånd med et personligt og skræddersyet undervisnings- og behandlingsforløb. Det er konkret hjælp til selvhjælp, der kan bryde en ond cirkel.
Se dokumentation sygefravær - her kan du læse beregninger på sygefravær og medarbejder- og lederudtalelser. Pilotgruppen havde en nedgang i sygefraværet på 71 %.
Trivselssamtale
Udgangspunktet er en samtale om den totale trivsel - fysisk, psykisk og socialt, og vi fokuserer på behov og ressourcer. Vi sammensætter et fleksibelt, skræddersyet forløb og udarbejder en personlig målsætning og handlingsplan for trivselsstrategier. Jeg er medarbejderens personlige sparringspartner og terapeut og støtter vedkommende hele vejen. Bliver medarbejderen f.eks. syg, kan han eller hun ringe til mig og få råd.
Mål
- At trivselen øges, og antallet af eventuelle sygedage nedsættes.
- At få overskud på "kontoen for helbred og trivsel".
- At medarbejderen lærer at lytte til sin krop og reagere. hensigtsmæssigt på signaler.
- At medarbejderen får indsigt i selv at håndtere. helbredsskavanker, stress og personlige problemer.
Målgruppe
Medarbejdere med trivsels- eller helbredsproblemer, som er er motiverede til at være aktive og tage et personligt ansvar.
Midler
- trivselssamtale
- kostvejledning
- zoneterapi
- massage
- stresshåndtering
- antistress
- helbredstjek.
Motivation Motivation er en forudsætning for resultater. Jeg støtter medarbejderen i at tage hånd om sit helbred. Overskud til at håndtere problemer kan ligge på et meget lille sted, hvis man er syg og stresset, og det tager jeg hensyn til.
Forløb Først gennemfører vi en trivselssamtale, hvorefter vi indleder behandlingen. Alt efter kompleksiteten opnås de hurtigste resultater ved en tidlig indsats. Jo længere man har været syg, jo længere tager det at rette op. Forvent en periode på 3 til 8 måneder, hvor intervallerne mellem behandlingerne gøres længere og længere. I alt vil forløbet, med forbehold for individuelle variationer, være på 10-20 timer.
Et forløb foregår i tre faser: Fase 1: Start og udredning
Fase 2: Vedligeholdelse og udfasning Fase 3: Afslutning eller vedvarende forebyggelse.
Opfølgning og overholdelse af aftaler
Jeg forventer, at medarbejderen følger mine råd og anbefalinger samt henvisninger til udredning hos sin læge. Hvis forløbet er betalt af arbejdsgiveren, vil jeg ved gentagen manglende opfølgning eller manglende fremmøde afslutte samarbejdet og informere arbejdsgiveren. Forløbet skal slutevalueres skriftligt og anonymt.
Udgifter
Ud over behandlingsudgifter, som helt eller delvist kan finansieres af arbejdsgiveren, skal medarbejderen forvente mindre udgifter til godkendte, effektive kosttilskud og naturlægemidler.
Ledere har tidligere benyttet midler fra uddannelsesbudgettet til at finansiere Tidlig indsats ved sygdom, da de mener, at det er et undervisningsforløb - og at en syg medarbejder måske alligevel ikke er topmotiveret for at videreuddanne sig, før helbredet er forbedret. Det var måske en mulighed for din virksomhed?
Sygdom
Ved optræk til sygdom kontaktes jeg hurtigst muligt for vejledning i at tage det i opløbet, evt. bare med en telefonkonsultation.
Tavshedspligt
Jeg har tavshedpligt og videregiver kun oplysninger efter aftale med medarbejderen.
|
|
| Uddrag fra kundeundersøgelser:
"For mig har det betydet utrolig meget at vide, at jeg ikke var alene - at jeg kunne få hjælp, hvis det hele faldt sammen"
"Efter besøg hos Pia er min hverdag blevet meget bedre. Flere af mine venner har sagt, at jeg er blever MEGET mere glad. Min leder siger, at jeg er blevet mere imødekommende og generelt mere glad"
"Det er i høj grad et privilegie at have muligheden for at snakke med en tredje part om det, der trykker. En, der ikke har forudfattede meninger og fordomme"
"Det, at jeg kan få en medarbejder i behandling, betyder bl.a. reduceret sygefravær og øget trivsel. Både hos pågældende medarbejder, men også hos kolleger, som ikke længere vil skulle udføre den sygdomsramte medarbejders arbejde. Det at få brudt en ond cirkel og forebygge i stedet for at efterbehandle vil have en afsmittende effekt." (Reidar Lænø, afdelingsleder, TDC)
|
|
|