Forside | Profil | Behandlinger | Firmarådgivning | Foredrag/kurser | Referencer | Kontakt
Resultater ved "tidlig indsats ved sygdom"
Spørgeskema- undersøgelse
Flere resultater
Interview med afdelingsleder
3 siders omtale i Politiken Søndagsliv
Brev fra Rose

Intensivt behandlingsforløb i oktober 2005:

Tak for din indsats, jeg er som sagt meget imponeret og meget tilfreds

Efter en lang periode med meget intensivt arbejdspres og stresskurven langt ud over det røde felt med følgende problemer som svær søvnløshed, konstant susen i hovedet, hovedpine, ”upraktiske” jævnlige tudeture over almindelig uduelighed og besvær med at overskue noget som helst, henvendte jeg mig til Pia Løbner Jeppesen med en forespørgsel om et intensivt forløb – altså med 2 ugentlige behandlinger i en periode.

Heldigvis kunne Pia efterkomme mit ønske om hurtig behandling, og allerede den første gang, hvor jeg fik massage, var jeg virkelig positivt overrasket. Det er første gang, jeg har fået massage, uden at det gjorde ondt – det var ganske pragtfuldt. Jeg var heller ikke ”totalt smadret”, da jeg tog hjem, havde en fin aften og sov som en sten om natten. Pia havde med milde hænder fået mit system bragt helt til ro.

Jeg var afsted igen 2 dage senere med samme oplevelse af at blive bragt til ro og falde ned. Min udslidte musearm fik særbehandling med massage og opmærksomhed, det har den været taknemmelig for lige siden. Senere i forløbet gik vi over til behandling med zone-terapi, og denne behandling føler jeg er langtidsvirkende, den konsoliderede krop og muskler i et mere permanent afspændt leje.

Pia er vældig god til at lade en være tilstede, så man kan nyde behandlingen og hun undlader under seancen at ”fylde en med gode råd om dette og hint” – det kan jeg godt lide, især fordi der er sat tid af til en snak før behandlingen. Snakken før behandling foregår meget afslappet, man får dels gode råd, og man oplever omgående en følelse af at være i rigtig gode hænder.

De symptomer som jeg mødte op med er enten helt forsvundet eller reduceret til et meget lavt niveau. Det har kun taget en måned at komme oven på igen - uden gener i forbindelse med behandlingen overhovedet, tværtimod – det har jeg ikke oplevet før, og er meget imponeret over det virkningsfulde behandlingsforløb.

Jeg vil helt sikkert have fremtidige forebyggende behandlinger inde i mit budget ved uundgåelige perioder med spidsbelastninger.

A. Lønskov