»Jeg var ved at brænde ud«

Politiken 23. januar 2005, 6. sektion, side 14
Gitte var ny i sit lederjob, da hendes stress førte til kronisk hovedpine og kvalme. Hun mistede lysten til mad og tabte lynhurtigt 10 kilo. Hun opsøgte firmaet Personalesundhed, der med kostvejledning, massage og aktiv planlægning af kalenderen hjalp hende på fode igen.

Af Nanna Hyldgaard Hansen

Der var meget at se til. Gitte på 38 var blevet leder i en stor virksomhed. På hjemmefronten kørte hun et hektisk familieliv med kæreste og sammenbragte børn, og hvad dertil hører af konflikter og evige køreture til og fra børnenes fritidsinteresser.
Hun fik stress, der satte sig som kronisk hovedpine, migræne og anspændthed i nakke, skuldre og ryg. Hun var højst fri for hovedpinen tre dage hver måned. Hun fik også kvalme, mistede lysten til mad og tabte lynhurtigt 10 kilo. Da hun i forvejen var spinkel, blev hun nu decideret undervægtig og fik dårligt immunforsvar.
»Jeg klarede det vigtigste og faldt bevidstløs om hver aften. Der var et sammensurium af krav til mig fra familien og arbejdet, som jeg ikke syntes, jeg kunne opfylde. Jeg fik ikke sagt fra, når det blev for meget, og nåede aldrig at lade op. Og jeg kunne ikke selv tage hånd om det«, fortæller Gitte.
Kort sagt var hun godt på vej til at brænde ud. Men inden kroppen sagde fra, og sygefraværet satte ind, opsøgte hun klinikken 'Personalesundhed', der ligger i Mejlgade i Århus.
»Ellers tror jeg, at min stress ville være eskaleret. Jeg ved ikke, hvor meget mere min krop kunne holde til. Men man kan køre i højt gear længe, inden kroppen står af«, siger Gitte.

Ond cirkel
Ved de første møder på klinikken fortalte Gitte grundigt om sin hverdag. Sammen med indehaver af 'Personalesundhed', sygeplejersken Pia Løbner Jeppesen, tegnede Gitte en cirkel for at illustrere sine problemer.
»Det var en ond spiral, jeg havde gang i. Det ene problem førte til det næste problem, som gav mig et yderligere problem og så videre«.
Arbejde og børn gav stress, stressen gav hovedpine og kvalme, og kvalmen gav kostforstyrrelser. Den onde cirkel skulle brydes. I første omgang med en kostvejledning, så Gitte kunne tage på i vægt. Hun fik zoneterapi og massage til at afhjælpe hovedpinen, og samtaleterapi skulle hjælpe Gitte til at forholde sig til, hvordan hun kunne få det bedre. Pia opfordrede også Gitte til at blive tjekket hos sin læge for at være sikker på, at hun ikke fejlede andet end underernæring.
»Det var en helhedsbehandling, der satte ind på mange områder«, konstaterer Gitte.

Tilbagefald
Det begyndte hurtigt at gå bedre:
»Før spiste jeg få hovedmåltider, der var hverken var særlig regelmæssige eller fornuftige, og jeg kunne sagtens springe mad over hele dagen. Jeg begyndte at sørge for at spise mange små måltider. Jeg tog på i vægt, og appetitten kom igen«.
Efter et par måneders behandling forsvandt Gittes hovedpine. Men så fik hun for travlt til at komme hos 'Personalesundhed' i flere måneder, og hovedpinen og migrænen vendte tilbage med fornyet kraft.
Nu går Gitte jævnligt til behandling med massage og zoneterapi mod hovedpine, men det er planen, at behandlingerne skal trappes ned.
»Mit mål har hele tiden været, at det skal have en ende. Jeg skal selv kunne arbejde mig igennem de her ting«.
En væsentlig del af behandlingen har været at lære at sætte tempoet ned.
»Jeg er stoppet op og har fået kigget på min tilværelse og hverdag. Der var noget helt ravruskende galt, som jeg var nødt til at forholde mig til. Jeg har fået mere balance mellem arbejde og privatliv. Det har været bydende nødvendigt, for jeg har en hjemmearbejdsplads, så jeg kan i princippet være på arbejde 24 timer i døgnet. Nu slukker jeg computeren og mobiltelefonen«, fortæller Gitte.
»Det var svært at give slip på, at jobbet skulle fylde så meget, for jeg synes jo, at det er utroligt spændende«, føjer hun til.

Plan og struktur
Familien har fået en aktivitetsplan, hvor man plotter sine planer ind, så børnene kan hentes og bringes på én gang. Og hverdagen planlægges, så Gitte kan gøre nogle ting for sig selv.
»Jeg er begyndt at gå til kor. Det gør mig gladere og giver overskud at prioritere nogle af mine egne behov«.
Gitte er også blevet bedre til at strukturere sin arbejdsdag. Hun har sat tid af i kalenderen til at forberede sig.
»Jeg har simpelthen lukket kalenderen af, sådan at jeg ikke kan blive booket ud over de tidspunkter, jeg vil bookes. Det er en fantastisk hjælp«.
Medarbejderne kan mærke det. For eksempel kan Gitte nu gå i et helt almindeligt tempo ud for at hente en kop kaffe. Før så hun travl ud hele tiden, og standardbemærkningen fra medarbejderne var:
»Nå, du har travlt, jeg kommer igen senere«.
Gitte er glad for, at hun er blevet mere tilgængelig:
»Jeg er til stede, lydhør og har tid. Når jeg har overskud til mig selv, betyder det, at jeg får overskud til andre«.
Børnene kan også mærke, at der er mere overskud. Der stilles flere krav til, at de hjælper til, men de tager det pænt.
»Nu prioriterer vi, at der er tid til at gøre noget sjovt, som vi kan samles om. Så det hele ikke er en sur, pligtfyldt hverdag, hvor vi alle stresser rundt«.

nanna.h.hansen@pol.dk